Ovenstående spørgsmål bliver ofte stillet i disse dage. I søndagens udgave af Nordjyske debatterede jeg problemstillingen med Bo Fink fra de Radikale, debatten kan læses her.
Det er et kæmpe problem at interessen for valget til Europa-Parlamentet på søndag den 7. juni er så lav. Trods det er danskerne faktisk nogle af de mest EU-oplyste, men alligevel stemmer kun omkring halvdelen. Man kunne selvfølgelig ønske sig at stemmeprocenten var meget højere, men det er ikke det eneste problem. En stemme hvert femte år gør ikke et demokrati alene.
Jeg synes medierne har været mere på banen denne gang end i 2004, men jeg ved ikke om det er tilfældet, måske har jeg opsøgt det mere aktivt denne gang. Dog er det i endnu højere grad debatten og oplysningen indimellem valgene der er manglende. Public service handler om oplysning for at udbrede det demokratiske rum og når tre-fjerdedele af vores lovgivning kommer fra EU, så synes jeg at f.eks. DR burde bruge mere sendetid på EU. Gerne en times tid hver dag, med konkret oplysning om hvilken lovgivning der er på tapetet, hvem der mener hvad og hvordan det vil påvirke os som borgere. Gem gerne de mest teknokratiske udtryk væk, det virker afskrækkende og fremmedgørende på de fleste borgere. Jeg synes faktisk det er DR’s største og vigtigste public servicce opgave i disse tider, at få formidlet EU på en vedkommende og interessant måde.
Uanset holdning til unionen, så kan ingen være tjent med dette ’sorte hul’ i vores viden. Alt skal frem, både godt og skidt. Selv en politisk nørd som jeg selv har svært ved at gennemskue systemet. Heri ligger også en del af EU’s demokratiske underskud – de lukkede døre og de mørklagte dagsordener.
Daværende handelskommissær Pascal Lamy forklarede engang at grunden til at dokumenterne i handelsforhandlinger (f.eks. GATS*) var hemmeligholdte var baseret på tradition. Nå, okay, så er der jo ikke mere at sige til det.
Jeg håber inderligt og forventer at de valgte, især venstrefløjens, parlamentsmedlemmer vil arbejde benhårdt for at åbne op for beslutningsprocesserne i EU. Det er grundlæggende dér man skal finde svaret på det første spørgsmål.
—
* GATS = General Agreement on Trade in Services (Aftalen om handel med tjenesteydelser) – en WTO traktat som EU forhandlede kollektivt for medlemslandene. Pascal Lamy sidder i dag på den modsatte side af bordet, som generaldirektør for WTO.
Endnu engang er menneskeliv gået tabt i trafikken efter spribilisme. Denne gang et otte måneder gammelt barn, efter at en ung kørte direkte op i familiens bil der holdt stille for rødt. Manden var påvirket af både alkohol og formentlig stoffer og kørte 150-200 km/t ifølge vidner.
Spirituskørsel indgår i mere end hver fjerde færdselsulykke med dødelig udgang.
På trods af offentlig forargelse efter hvert nyt tilfælde, så virker det som om der er der en udbredt holdning til at et vist antal tab i trafikken er uundgåeligt. Sådan er det bare. Over 100 mennesker mister hvert år deres liv i spritulykker. Tænk hvis så mange mennesker blev skudt på åben gade hvert år?
Berøringsangsten for at røre ved privatbilismen er enorm. Hvorfor? Installering af alkolåse i biler koster en del, men jeg synes det er på tide at få en diskussion om det enorme ansvar for sine medmennesker der er i at sætte ind bag rattet i en bil – og handling bag.
Det er teknologisk muligt at indføre alkolåse i alle biler, så det ikke længere er muligt at køre bil hvis man har drukket mere en den tilladte promillegrænse. Vi har fået et klippekort, men der skal kun én uansvarlig handling til at slå et andet menneske ihjel.
Rådet for Større Færdselssikkerhed mener at alle biler i Norden fra 2012 bør være udstyret med alkolåse.
Friheden til at køre i bil, må gå hånd i hånd med friheden til ikke at dø i trafikken når der er teknologiske løsninger til at forhindre en stor del af spritulykkerne
I dagens udgave af Nordjyske Stiftidende diskuterer jeg prostitution og kriminalisering af sexkunder, med Rasmus Lynge fra Dansk Folkeparti.
Debatten kan læses her.
Brug cykelhjelm – fordi vi elsker dig
Kampagne fra Aalborg kommune i samarbejde med Nordjyllands Politi og Dansk Cyklist Forbund. Filmen er blevet til med forbipasserende cyklister, ægte politimænd og ægte kærlighed.
Læs mere på: www.fordivielskerdig.dk
I dag kommer Ole Riisgaard, SF’s kandidat til Europa-Parlamentet, til Aalborg. Han vil uddele flyers på gågaden inden han kl. 17.00 skal deltage i en debat på Studenterhuset sammen med andre kandidater. Arrangementet er åbent for alle.
Ole er blandt SF’s fire spidskandidater til EP-valget den 7. juni. Han sidder i SF’s Hovedbestyrelse og har taget fri fra sit job i Fødevarestyrelsen for at føre valgkamp.
Årets 1. maj er veloverstået. Der var masser af solskin, gode taler og masser af mennesker i Kildeparken i Aalborg.
Dagen startede for os i SF’s lokaler med morgenmad og taler ved bl.a. folketingsmedlem Karl Bornhøft og Anton Thorell Steinø fra SFU Aalborg. Nedenstående er hans tale:
Efter et smut forbi LO gik vi i samlet flok mod Kildeparken hvor resten af eftermiddagen blev tilbragt i vores bod. Der var sange og taler fra bl.a. LO boss Harald Børsting, som altid på dejligt rungende vestjysk.
Dagen står altid for mig som et symbol på solidaritet og sammenhold og for ordentlige arbejdsforhold. I år var der dog sat en ekstra tyk fed streg under vigtigheden af denne dag og at 1. maj’s budskaber skal udleves og kæmpes for hver eneste dag. Et par dage før var der endnu en gang varslet massefyringer – denne gang fra Vestas der fyrer 1275 mennesker i Danmark, hovedsageligt i Lem og Nakskov. Det er en katastrofe de ansatte, deres familier og for yderkantsområderne når så mange mennesker mister deres jo.Det kunne have været undgået.
Der har de seneste år været ekstremt dårlige muligheder for at opstille vindmøller i Danmark og både Vestas’ medarbejdere og ledelse kritiserer regeringen. Opstillingen af vindmøller er gået i stå under regeringen, trods (tom) snak om grøn energi.
Fællestillidsmand på Vestas Kim Hvid Thomsen udtaler til Ritzau:
“Der sker slet ikke noget i Danmark og resten af Nordeuropa på vindmøllemarkedet. Derfor kommer fyringsrunden ikke overraskende. Man kan undre sig over, at regeringen til december er vært for en klimakonference med de vilkår, der er for opsætning af energirigtige møller.”
Danmark har mere end nogensinde før brug for en aktiv arbejdsmarkedspolitik og vi kan endda skabe jobs der er grønne og fremtidsorienterede. Men regeringen sover i timen og vil hellere se tiden an mens flere tusinde mennesker hver uge mister deres job.
I dagens udgave af Nordjyske Stiftstidende debatterer Thomas Krarup (K) og jeg om emnet “Skal den kriminelle lavalder sænkes?”
Debatten kan læses her, men kort sagt mener jeg det er et fuldstændig absurd forslag som Venstre har fremlagt. Man sætter ikke børn i fængsel! At der oven i købet er kommet forslag frem om helt at afskaffe den kriminelle lavalder, er umenneskeligt og desuden i strid med internationale aftaler. Danmark har ratificeret FN’s Børnekonvention hvori der udtrykkeligt står at et land skal have en kriminel lavalder, det vil sige en “fastlæggelse af en minimumsalder, under hvilken børn anses ikke at være istand til at begå strafbart forhold.”
I næste uge får Danmark og verden højst sandsynlig beskeden om at Anders Fogh Rasmussen bliver NATO’s næste generalsekretær. Mange i Danmark glæder sig til at Fogh ikke længere er statsminister, men glæder sig på den anden side heller ikke til at landets leder hedder Lars Løkke Rasmussen. Desuden kan vi vil heller ikke være bekendt at eksportere vores problembørn til udlandet, specielt til en militær organisation med et efterhånden ret udvidet mandat til at gå i krig.
Holger K. Nielsen har jo fuldstændig ret når han udtaler at
“…fra NATO’s samlede synsvinkel, hvor det er vigtigt, at man får en kandidat, der kan samle frem for at splitte. Jeg ønsker da ikke, at NATO kommer til at føre den politik, som Fogh har gjort her i Danmark. Det ville da være forfærdeligt”
Hvis og når Fogh bliver generalsekretær får NATO en frontfigur der, med det mindst mulige flertal, fulgte USA i en angrebskrig og besættelse der var et klokkeklart brud med folkeretten. En mand der af princip nægtede at inddæmme krisen om Muhammed-tegningerne og mødes med ambassadørerne. Og en mand der igennem hele sin regeringsperiode har baseret sit flertal på DF og deres fremmedfjendske politik.
Det tegner ikke godt for NATO eller verden og vi burde ikke være stolte over at leverere sådan en mand til en vigtig toppost. Det er da udtryk for en misforstået patriotisme at vi er ligeglade med hvem vi sender af sted, bare det er en dansker.
Er nedenstående virkelig et brudstykke af Foghs ansøgning til Nato?
Jeg vil hermed ansøge om stillingen som Natos generalsekretær og i det følgende gøre rede for hvorfor netop min profil egner sig til denne post.
Nato er jo som bekendt en forsvarsblok og jeg har i min egenskab af dansk statsminister siden 2001 styrket mine erfaringer på dette område ved at føre en rendyrket blokpolitik. På det udenrigspolitiske felt har jeg demonstreret handlekraft ved bl.a. at tilsidesætte FN-afgørelser og ser mig selv som en person der kan profilere det snævre Nato-samarbejde på bekostning FN, som naivt forsøger at tage hensyn til alle.
Under mit lederskab øges muligheder at få Osama Bin Laden ud af hulerne i det nordvestlige Pakistan, da jeg besidder et indgående førstehåndskendskab til hvordan hulemænd tænker og agerer.
Hvis det så i samme ombæring anses for passende at dræbe og internere et større antal civile vil jeg udadtil selvfølgelig udtrykke min bekymring, men i det skjulte bidrage til dets gennemførelse. Jeg har tidligere vist mine evner på dette felt ved fx at stille landingspladser og andre logistiske redskaber til rådighed i et lignende tilfælde.
Verden behøver heller ikke frygte invasion fra fremmede magter i universet. Når jeg (igen) har ydet mit bidrag til at starte nye krige bliver jordkloden simpelthen uinteressant for marsmænd . Der bliver ganske enkelt ikke noget at komme efter…
I søndagens udgave af Nordyske kan man læse en debat om legalisering af hash, mellem Anders Broholm, folketingskandidat fra Venstre, og undertegnede.
Trods en overordnet enighed om at se på mulighederne for legalisering, var der også mange uenigheder, bl.a. omkring regeringens ideologiske korstog mod Christiania som derved har spredt hashhandlen ud i de Københavnske gader.
Læs debatten her.
Søndag eftermiddag var forestillingen omsider slut og regeringens og DF’s forhandlere stillede op til pressemøde for at fortælle om hvordan de var kommet hinanden i møde. Man kunne ikke sige at der faktisk ikke havde været forhandlinger, at alt var aftalt på forhånd og at tiden var trukket ud for at give indtryk af at DF havde kæmpet for sine kernevælgeres rettigheder. Nu er forestillingen slut og Pia K. kan triumferende fortælle hvordan de bibeholdte topskatten. Ikke et ord om at mellemskatten på 6 procent kommer de rigeste til gode.
Det er en leg med ord når regeringen siger at topskatten er uændret, for reelt er marginalskatten, ’den sidst tjente krone’, sænket med 7.5 procent. Bundskatten er kun lettet med 1,5 procent (som de rigeste jo også får noget ud af) og uligheden får derfor et kraftigt nøk opad.
Det er en reform for de rigeste, f.eks. får Justitsminister Brian Mikkelsen årligt 230.000 kr. ud af reformen, mens en almindelig familie får et par tusinde kroner.
Massive skattelettelser til de rigeste vil gå til opsparing, ferier i udlandet og importerede varer – ikke noget der hjælper den danske økonomi. Arbejdsløsheden vil ikke blive påvirket i nævneværdig grad, men det er netop pointen: for regeringen, CEPOS og andre ligesindede er arbejdsløsheden nemlig for lav og må gerne stige, for så falder lønningerne og det er bedre for erhvervslivet.
Med skattelettelserne og skattestoppet vokser den private økonomi fortsat på bekostning af væksten i den offentlige. Den udvikling vil være med til at udhule velfærdsstaten da der kun er ét sted at hente pengene og det er gennem offentlige besparelser. Det vil betyde forringelser og derved vil mange vende sig mod private alternativer.
”Den eneste vision, jeg kan få øje på, er visionen om at gavne regeringens kernevælgere. Det er i hvert fald ikke samfundsøkonomien, den her reform er lavet for at gavne,” siger nationaløkonom Jesper Jespersen til Information.
Hvis vi skal sætte gang i hjulene, sikre arbejdspladser, opfylde vores grønne forpligtelser, så skal der netop laves en vækstpakke med fokus på de offentlige investeringer. Det giver en effekt der er fem gange større end skattelettelser til de rigeste.
Regeringen kunne have valgt at fjerne fradraget for private sundhedsforsikringer, som Skattekommissionen foreslog. Det ville både gavne statskassen og ligheden i sundhedssektoren. Men det var der ikke interesse for – heller ikke fra DF’s side der ellers kunne have fået det gennemført hvis de ville. Mange af deres vælgere er pensionister og førtidspensionister og er derfor ikke at finde på det A-hold som Dansk Folkeparti har støttet regeringen i.
Farvel til velfærdssamfundet som vi kender det – velkommen til Danmark 2.0
I dag kommer Ole Riisgaard, SF’s kandidat til Europa-Parlamentet, til Aalborg. Han vil uddele flyers på gågaden inden han kl. 17.00 skal deltage i en debat på Studenterhuset sammen med andre kandidater. Arrangementet er åbent for alle.
