Den eksklusive klubs nedtur?
Det årlige World Economic Forum i Davos, er netop overstået. Den schweiziske alpeby, indbyggertal 10.000, har netop huset 2.500 erhvervsfolk, politikere og rockstjerner, hvor de fleste betaler over en million kroner bare for indbydelsen. Men man kan ikke bare punge ud – man skal igennem interviews og bedømmelser forinden for at WEF kan bedømme om man ‘passer ind’ i den eksklusive klub.
Kapitalismens højborg husede udover økonomiske giganter som Gates, Murdoch, Nooyi, Strauss-Kahn & Zoellich også den internationale scenes politikere: Fogh, Brown, Kissinger, Blair, Rice, Peres, Ban, Gore, Musharraf… Sikke en fest de har holdt efter studehandlerne var overstået! Hvis man er noget ved musikken har man selvfølgelig ikke råd til at blive væk – selv hvis prisen er en million kroner.
Hovedemnet var selvfølgelig frygten for recession, forårsaget af amerikanske subprime-lån, stigninger i olie-priserne og ren og skær grådighed, der blev udpeget som en større risiko for verdensøkonomien end protektionisme, terrorisme, naturkatastrofer og pandemiske sygdomme.
Næstformanden for Kinas nationale folkekongres, Cheng Siwei sagde at det mest fundamentale problem i verdensøkonomien består i, at “asiaterne sparer dagens penge op til morgendagen, mens amerikanerne bruger morgendagens penge i dag.“
Når selv får Citigroup får røde tal bliver pengefolkene nervøse. Men det stopper ikke der. Erhvervslivet og finansverdenen er i dag så sammenkædet med regeringer og nationaløkonomier at det har en effekt på alle. Den amerikanske centralbank prøver desperat at sænke renten i takt med at markedet dykker og sidste onsdag blev den sænket igen. I Davos døbte de manøvren “Bernanke-grebet” (efter den amerikanske centralbankchef). Ben Bernanke anklages for at blåstemple finansmarkedernes massehysteri. “Hvis Wall Street siger ‘hop’, så hopper Mr. Bernanke straks,” som en Davos-deltager udtrykte det. Stephen Roach, formand for Morgan Stanley Asia, kaldte det for “en farlig, hensynsløs og uansvarlig måde at styre verdens største økonomi på.“
Men det er hyklerisk for finansmændene kaste den varme kartoffel videre – de er selv spillere i et system de opretholder, men ikke kan styre. Deres milliardformuer kommer ikke verdens fattigste til gode, selvom de advokerer for at kagen kun bliver større. De spiller hasard med verdensøkonomien uden kontrol eller regulering. Men netop regulering kan lægge en dæmper på de største udsving, noget en såkaldt Tobin tax kunne hjælpe med.
Joseph Stiglitz, økonomiprofessor, nobelprisvinder og konverteret neoliberal, talte på mødet også om regulering: “Vi nu er løbet ind i de forudselige konsekvenser af en inkompetent økonomisk styring“.
Endelig var der William Gates III, verdens andenrigeste og manden bag monopol-firmaet Microsoft, men i dag ligeså kendt for for The Bill & Melinda Gates Foundation, verdens rigeste velgørenhedsfond. “Jeg må konstatere, at de fleste fremskridt i verden, som oftest gavner de, der har mindst behov; mens de, der har mest behov, i alt for ringe grad nyder godt af disse fremskridt. Det er tankevækkende, at medicinalindustrien investerer betydelig større beløb i udviklingen af medikamenter, der kan forhindre mænd i at miste håret med alderen, end der investeres i midler mod malaria,” sagde Bill Gates.
Nervøsiteten i Davos afspejlede i hvert fald én ting: skulle kapitalismen sejre sig selv ihjel er det ikke på mangel af ildhu.
interessant artikel