Så er jeg tilbage i Sønderjylland igen, nærmere betegnet den fagre ø Als. Her begyndte mit liv på Sønderborg Sygehus for 25 år siden. Det er godt at være tilbage selvom stort set alle vennerne er rejst og de gamle har solgt huset. Den store kasse var for meget efter de fire børn var fordelt i hhv. Aalborg, Århus, Odense og København. Nu sidder jeg så i den nye, murermestervilla med have og følger Super Tirsdag-spændingen. Det er overdrevet at det amerikanske valg kan ophidse danskerne næsten mere end deres eget, selvom der er ni måneder tilbage. En graviditet der kan ende i hvad som helst, men som uanset hvad får indflydelse på resten af verden om man vil det eller ej. Min egen favorit, Dennis Kucinich, er ude (men han var egentlig aldrig inde) og om det bliver Hillary eller Obama rager mig egentlig en papand. Flere års kampagne – netto: over 100 mio. dollars per kandidat, brutto: dyb afhængighed af big business – producerer i mine øjne et nogenlunde ens resultat, i hvert fald med disse kandidater. Dog skal Obama have kredit for at være imod invasionen af Irak tidligt, mens Hillary først for nylig “ombestemte” sig. Ingen af dem tilhører hvad der svarer til en dansk venstrefløj, men er selvfølgelig bedre end en republikaner.
Ingen Alliances ynkelige opløsning blev dissekeret over aftensmad og der var enighed om at i morgen siger Jørgen Poulsen nok farvel og det kan jo blive en dyr omgang. Naser Khader må være en ensom mand, Aamund gav ham det sidste spark i røven da hun sikrede VKO’s flertal.
01.11 – Roger and out.
