Igennem de seneste år er der sket en markedsgørelse af borgeren. Borgeren er blevet forbruger. Udliciteringer, privatiseringer og det såkaldte ‘frie valg’ skal erstatte fællesskabet fordi nogle åbenbart synes det er så kvælende at leve i et kollektivt samfund. Igennem skattestoppet udhules de offentlige serviceydelser, så der kan skabes en fortælling om at det offentlige er utilstrækkeligt og borgeren umuligt kan få dækket sine basale behov mht. uddannelse, sundhed, pleje derigennem. De der har råd sender deres børn i privatskole og har private sundhedsforsikringer. Der bliver skabt et større og større skel mellem de der har råd og de der ikke har. Når det offentlige er blevet tilstrækkeligt udhulet, vil vi stå med to grupper i Danmark som ikke kender hinanden fordi deres børn ikke går i den samme skole, de bor ikke i de samme områder og de bliver ikke behandlet de samme steder. Middelklassen vil ikke længere betale skatter til ydelser de får privat. Der er absolut ingen grund til at det skal være sådan, men er udelukkende et spørgsmål om liberalistisk ideologi, når man forsætligt vil skabe fattigdom i et samfund, der er så rigt som vores.
I New Zealand blev velfærdssamfundet revet fra hinanden på få år, det startede præcis som vi nu ser det i Danmark og kan tjene som skrækeksempel.
Vi skal fortsat kæmpe imod brugerbetaling, private sundhedsforsikringer og imod de skel der er ved at blive bygget i Danmark.
Frihed og lighed betyder at alle har mulighed for et godt liv uanset hvilken familie man er født ind i og uanset hvilke udfordringer man møder i sit liv.
