Strejkens anden dag er godt i gang og allerede nu er medierne i gang med at gøde jorden for et politisk indgreb på et senere tidspunkt. Der bliver talt om de der ikke bliver passet og plejet, selvom nødberedskabet er så omfangsrigt at den største del af sygeplejeskerne faktisk ikke kan strejke. Ældre på mange plejehjem udtaler faktisk at de støtter de strejkende, selvom de kan mærke fraværet.
Nu er Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kommet med en undersøgelse der viser at 80 procent af danskerne tror at sosu-arbejdere og sygeplejesker får mindre i løn end de faktisk gør. Men det betyder jo ikke at de får en løn der gør det overskueligt at arbejde under de ringe vilkår. Desuden bliver gabet mellem det offentlige og det private hele tiden større.
Villy Søvndal udtalte på sin blog at:
“En sygeplejerske i det offentlige sundhedsvæsen skal arbejde 16 måneder for at tjene det som en privatansat med samme uddannelseslængde tjener på et år.”
Når der bliver fokuseret på de ‘ofrene’ under strejken, viser det jo tydeligt at disse jobs er vigtige for samfundet og for individet – men det vigtigheden af disse jobs genspejles på ingen måde af lønnen eller arbejdsvilkårene.
Støtteerklæringer til strejken
“Vi udtaler vores fulde støtte og solidaritet med jeres kamp for at sikre offentligt ansatte samme løn som privatansatte.Skal den offentlige sektor fremover kunne tiltrække den nødvendige arbejdskraft – og hermed sikre kvalitet i og udvikling af den offentlige sektor, er en anstændig løn altafgørende.Vi støtter også jeres strejke, fordi vi mener, at den er et vigtigt led i kampen for ligeløn mellem kvinde- og mandefag”
