Lisbeth Bech Poulsen

Når man googler ”hvad koster privathospitaler” er det første hit der kommer frem ”Hvad koster brystforstørrelse? Priser hos Nygart Privathospital” hvilket jo er meget sjovt.

Hvad der ikke er sjovt er at det offentlige sundhedssystems deroute lever sit helt eget liv. Regeringens plan om at privatisere sundhedssystemet gennem fradrag og skattefrihed på private sygeforsikringer, frit sygehusvalg, nedsættelse af ventetidsgarantien og skjult erhvervsstøtte (reelt højere priser på private operationer) fungerer helt efter planen! Det havde måske været mere ærligt bare at privatisere på den gammeldags facon med at sælge hele skidtet på én gang. Men det går jo ikke, for danskerne elsker generelt set deres velfærdssystem. Hvad gør man så? Hvis man er klog, og det er Anders Fogh jo, så lister man det ind af bagdøren og lader et miks af statsindblanding, skatteydernes penge og markedsmekanismer klare resten.

Privathospitalerne forventer at øge deres omsætning med omkring 30 procent per år og medmindre ventetidsgarantien bliver sat yderligere ned (måske til to dage?) forventes sundhedsforsikringerne at stå for størstedelen af væksten.
Fra 2001 til i dag er antallet af sundhedsforsikrede vokset fra under 50.000 til over 500.000. Udhulingen af vores fælles sundhedsvæsen er altså skattesubsidieret, hvilket ironisk nok betyder at vi selv betaler privatiseringsomkostningerne. Hvis man er liberal må man da også synes at det er underligt at liberaliseringen skal være skatteyderfinanseret?

Regeringen og DF besluttede i 2002 at indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som for den ansatte virker som et frynsegode. Den 1. oktober 2007 satte daværende Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ventetidsgarantien ned til fire uger, hvilket overførte 140.000 mennesker til de private hospitaler. Privathospitalet Hamlet forventede i efteråret 2007 at få 30 procents vækst pga. fire ugers-garantien og har derfor bygget endnu et hospital for at få plads til alle deres nye kunder. Desuden ti-doblede de deres overskud fra 2004-2006, så det er en lukrativ forretning. Det lyder bekendt… USA anyone?

Nu hører vi så igen om sygeplejesker der flytter over i den private sektor – til en langt højere løn. Det kan man selvfølgelig ikke fortænke dem i. Deres højere løn skyldes selvføligelig (sammen med det faktum at det private skal generere profit) at taksterne til de private hospitaler er langt højere end til de offentlige. Afregningen sker på baggrund af den såkaldte DRG-takst, som fastsættes af Sundhedsministeriet.

Serlvom taksten er fastsat på baggrund af, hvad en tilsvarende behandling koster i det offentlige, sparer privathospitalerne mange penge på at de ikke er forpligtet til også at forske, have akut beredskab eller uddanne nyt personale. Det ordner og betaler det offentlige for dem. Udover skattefriheden på private sygeforsikringer kan virksomhederne også trække forsikringerne fra som driftsudgifter, hvilket er et yderligere incitament til at tegne dem.

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg udtaler til Ugebrevet A4, at politikerne bør fjerne skattefriheden for sundhedsforsikringer:

”Skattefriheden er på grænsen til direkte erhvervsstøtte. Jeg har ikke set nogen beviser for, at behandlinger udført for sundhedsforsikringerne aflaster de offentlige sygehuse. Og så er det værd at bemærke, at det stort set kun er en priviligeret gruppe af ansatte, der har en sundhedsforsikring. Alle de ældre, ledige og førtidspensionisterne – som oftest har allermest brug for behandling – har ikke adgang til sundhedsforsikringer”

Det er en ond cirkel – sygeplejesker og læger forlader offentlige sygehuse pga. lønningerne og derfor er der færre hænder til at overholde den nedsatte ventetidsgaranti og endnu flere vil blive henvist til privathospitalerne, som tjener flere penge og tilbyder endnu højere lønninger osv…..