Udsalg
I går skete der to tidstypiske tiltag:
1) Inventaret fra IT Factory er sat på auktion – på Lauritz.com
Det virker symptomatisk; profitjagten der bukker sammen under sin egen vægt – og bliver bortauktioneret. Den krise vi står i er ikke et tegn på at noget er gået helt galt – det er gået præcis som man kunne forudsige. Næsten som en naturlov. Jagten på økonomisk vækst uden skelnen til social eller grøn bæredygtighed har resulteret i katastrofale klimaændringer, en fødevarekrise og millioner på vej mod økonomisk ruin og arbejdsløshed.
2) Regeringens forårspakke 2.0
Krisetider er optimale til at indføre ellers upopulære reformer. De kommer nærmest snigende som en tyv om natten. Regeringen bruger krisen til at gennemtrumfe reformer den ikke kunne have lavet ellers – under dække af benhård nødvendighed. Ned med skatterne – det skal jo kunne betale sig at arbejde for alle dem i Nordborg, Rødding, Hammelev, Esbjerg, Holstebro og alle de andre steder rundt om i landet.
Jeg tror måske at statsministerfruen har stukket hovedet sammen med finansministeren og fundet ud af at der ikke er nogen krise, de arbejdsløse skal bare tage sig sammen. Jeg ved ikke hvordan det hjælper de mennesker der er fyret på LM Glasfiber, Danish Crown, Sauer-Danfoss og tuindsvis af andre, at topskatten bliver nedsat.
Regeringen har de sidste mange år ladet offentlige bygninger og anlæg forfalde og forhindret kommunerne i at renovere. Men lad os nu se fremad, som en vis mand plejer at sige.
Lad os få sat gang i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer og lad os gøre det på den grønne måde. Overalt er der påtrængende offentlige opgaver i bygge- og anlægssektoren. Vejene og skolerne er mange steder i forfald, for ikke at tale om kloakerne. Renovering bliver kun dyrere jo længere tid der går, og med øget arbejdsløshed indenfor byggefagene og en nødvendig klimaindsat giver det absolut ingen mening ikke at igangsætte en job- og vækstpakke som vi, oppositionen, har været ude og foreslå.
Fogh har sagt at Danmark skal være grøn. Det er ren snak. Vores CO2 udslip steg i 2006 – for første gang i 20 år – med ca. 4 %. Under SR-regeringen blev der fra 1999-2001 opsat 1.344 vindmøller. Fra 2002-2006 kom der 41 nye vindmøller til! Der er stadig CO2-afgift på vedvarende energi.
Danmarks første energi plus-hus er netop lanceret i Sønderborg, et hus der producerer mere energi end det forbruger. Det er netop den vej vi skal gå høste klimagevinster, skabe arbejdspladser og kickstarte økonomien.
Regeringens nye Forårspakke er usolidarisk, økonomisk og social skæv.
Et par med to børn, i ejerbolig med en indkomst på 1.1 mio. kr. vil i 2010 få 31.540 (5.3 %) ud af pakken, mens et par med to børn i lejebolig med en indkomst på 500.000 kr. vil få 3280 kr (1 %) ud af pakken. Forskellen er ti gange så stor!
Derudover synes regeringen at aktieindehavere skal belønnes og nedsætter derfor aktiebeskatningen.
Forårspakken kræver skatteomlægninger på 23 mia. kr. Ifølge regeringens beregninger vil det betyde, at der skabes 19.000 job. Jeg ved ikke hvilke økonomer regeringen gør brug af, udover Carsten Koch, men det er sikkert de rigtige – ift. hvad Regeringen gerne vil have der skal stå på bundlinjen! Realiteterne er at vi står midt i en global recession og virksomhedernes ordrebøger bliver mere og mere tomme.
Regeringen kalder sig tilhænger af den danske model – Flexicurity – men gør konstant sit bedste for at udhule sikkerhedsnettet i form af overførselsindkomster. Modellen skal altså gå på to ben for at fungere!
Fra finansiel til økonomisk krise
Om formiddagen den 18. september sidste år opdagede den amerikanske centralbank et enormt træk på konti i USA – omkring 550 milliarder dollars bliver trukket ud i løbet af en time eller to. De besluttede at standse det hele, lukke kontiene og stille en garanti. Hvis de ikke havde gjort det, anslog de, at 5,5 trillioner ville have været trukket ud af USA’s pengesystem klokken to om eftermiddagen. Det ville have fået hele USA’s økonomi til at kollapse, og inden for 24 timer ville verdensøkonomien have kollapset.
Det kapitalistiske system er ukontrollerbart og reagerer negativt på sine egne naturlove. I en integreret verdensøkonomi har de såkaldte subprimelån i USA en ødelæggende effekt på Danfoss’ medarbejdere.
Hvad kan vi gøre?
Det finansielle og økonomiske system er grænseoverskridende og det er ikke nok med nationale finanstilsyn. Med et tryk på computeren flyttes der rundt på milliarder hvert eneste sekond. Der skal oprettes et globalt finanstilsyn, der kan slå hårdt ned. Der er oprettet en FN kommission for netop at se på en reformering af finanssektoren og hvilke strukturelle forandringer denne krise viser der er så hårdt brug for.
Formanden for denne kommission er nobelmodtageren Joseph Stiglitz, men selvom hensigterne er fine nok, tvivler jeg på at løsningerne er vidtrækkende nok. I stedet for at tvangsliberalisere fattige lande kunne IMF genoptage sit oprindelige formål med at stabilisere det økonomiske system, dog meget strammere end oprindeligt. Det kræver dog både en ideologisk, strukturel og praktisk reformering som IMF vil være meget modvillig til at acceptere.
I EU skal vi indføre beskatning af finansielle transaktioner og kapitalindkomst. Selv en promille vil kraftigt reducere den gambling som har ført os ud i krisen. De kortvarige og skadelige transaktioner vil mærke beskatningen, men de produktive og langsigtede knap nok vil mærke den.
På EU-plan skal vi harmonisere selskabsskatten og regulere selvskabslovgivningen, så virksomheder ikke kan bruge vores uddannede arbejdskraft for derefter at gå i skattely andre steder.
